Mauerweg annoncerer sig ikke selv. I kilometer ad gangen er den en dobbelt række brosten sat i en fortovsbelægning, en stribe asfalt for bred til den park, den krydser, en række poppeltræer, der står, hvor der i otteogtyve år ikke måtte gro noget. Så når du Bernauer Straße, hvor hele anlægget stadig står i rækkefølge, og hver anonym kilometer derefter begynder at give mening.
Sådan ser en hel dag på Mauerweg i virkeligheden ud
Ruten løber cirka 160 kilometer omkring det, der engang var Vestberlin, og følger grænsens linje snarere end nogen fornuftig cykelrute. Det tal gør to ting ved folk. Det får stærke cyklister til at ville lukke runden på en dag, hvilket er muligt på en hurtig cykel i højsommeren og betyder, at man stort set intet ser. Du vil passere vagttårne, en bro hvor agenter blev udvekslet, og en kirke, der blev skudt på af sin egen regering, og du stopper ikke ved nogen af dem. Det får også vandrere til at antage, at ruten ikke er for dem, hvilket er lige så forkert: byen har opdelt den i afmærkede sektioner, og enhver enkelt sektion er en god dag til fods.
Så beslut tidligt, hvilken slags dag du skal have. En vandredag er en bue, et sted mellem seks og tyve kilometer, med plads nok til at gå ind i ting og sætte dig ned. En cykeldag er en lang bue på halvtreds til halvfjerds kilometer med fire eller fem rigtige stop, eller hele ringen, hvis det at lukke ringen er pointen i sig selv. Afmærkningen er konsekvent inde i byen og tyndere ude i skov- og søsektionerne, så tag et offline-kort med, uanset hvad nogen fortæller dig om skiltningen.
Den anden planlægningsbegrænsning er åbningstider, og den er sværere end afstanden. Flere af de bedste stop på denne rute er drevet af frivillige, sæsonbetonede, kun i weekender eller lukket mandag og tirsdag. En mandagstur er helt fornøjelig og næsten udelukkende udendørs. En søndagstur åbner døre, der er lukkede resten af ugen. Find ud af, hvilken dag du cykler, før du finder ud af, hvilken bue du tager.
Begynd ved Bernauer Straße, uanset hvad du ellers gør
Gedenkstätte Berliner Mauer (Bernauer Straße, på den gamle grænse mellem Mitte og Wedding) er det ene stop, der ikke er valgfrit. Det er det eneste sted på hele den 160 kilometer lange rute, hvor hele grænsesystemet er bevaret i rækkefølge (ydermur, patruljevej, lysstribe, baglandsmur), så du kan stå og læse dybden af det i stedet for at forestille dig det ud fra en enkelt malet plade. Gør det først, og resten af dagen har et referencepunkt; gør det sidst, og du vil ønske, du havde set det først.
Området er udendørs, uden billet og gratis, dagligt 8.00-22.00, og det kan absorbere et vilkårligt antal mennesker. Dokumentationscentret og udsigtsplatformen har åbent tirsdag til søndag 10.00-18.00, og indendørs er der trangt, så hvis I er mere end en håndfuld, så del jer op i stedet for at gå igennem som en blok. Bookede gruppeture koster €80, eller €50 reduceret, og store selskaber er bedre tjent med to guider end én. For par er en time ærligt; for enhver, der læser hver eneste plade, to.
Femten minutter mod vest ligger Gedenkstätte Günter Litfin (vagttårn ved Kieler Eck, Moabit), en ægte kommandopost snarere end en rekonstruktion, holdt som mindesmærke for Günter Litfin, skudt i kanalen i august 1961. Adgang er gratis. Sæsonen er kort, og åbningstiderne er snævre: kun i weekender, cirka maj til begyndelsen af oktober, 11.00-17.00, med gratis guidede ture om lørdagen kl. 14.00 fra april til oktober. Indvendigt kan der være en håndfuld mennesker ad gangen og ikke flere. Grupper står enten i kø på græsset eller aftaler noget på forhånd med fonden, der driver det. Tjek sæsonen, før du tager omvejen, for at finde det låst er et reelt udfald.
Natten, hvor det holdt op med at virke
Platz des 9. November 1989 / Bösebrücke (Bornholmer Straße, mellem Prenzlauer Berg og Wedding) har ingen dør, ingen billet og ingen kø, og det er efter alt at dømme de vigtigste tyve meter på ruten. Det er her, spærringen først blev åbnet, omkring halv elleve om aftenen den 9. november 1989, det præcise punkt, hvor Muren holdt op med at virke. Udendørspladerne fortæller det ligefremt, i rækkefølge, og du kan læse dem på ethvert tidspunkt med en cykel lænet op ad rækværket. Enhver gruppestørrelse, ethvert tidspunkt på dagen.
Mauerpark (Prenzlauer Berg) er svaret på, hvad Berlin egentlig gjorde med grunden. Den samme stribe, der blev holdt ryddet for sigtelinjer, er nu et loppemarked og en karaokegrav, og overgangen siger mere, end de fleste mindesmærker formår. Cykl gennem den om søndagen, eller spring den over: markedet er åbent søndag 9.00-18.00, og Bearpit Karaoke starter omkring 15.00, cirka marts til oktober, kun i tørt vejr. Enhver anden dag er den en lurvet mark med en god udsigt. Intet her tager imod reservationer, og folkemængderne sluger grupper af enhver størrelse uden besvær.
Lej noget, du kan sidde på i syv timer
Rutens ene virkelig akavede problem er udstyr. Hoteludlånscykler og billige udlejningscykler pr. time er fine til en time langs kanalen og elendige ved kilometer fyrre. Berlin on Bike (Prenzlauer Berg, et kort tråd fra Mauerpark) er den praktiske løsning: udlejning fra €15 om dagen, elcykler fra €40 om dagen, skranken åben dagligt 9.00-19.00. De leverer til dit hotel mod et gebyr, hvilket er værd at betale, hvis du starter fra den vestlige side af byen.
De kører også en guidet mur- og kolde krig-tur (3,5 time, 12-15 kilometer, fra €27), en fornuftig introduktion, hvis tanken om at navigere 160 kilometer med variabel skiltning alene ikke fristender. Offentlige ture kører dagligt fra midten af marts til midten af november. Private guidede ture starter ved €35 pr. person, og de anbefaler at dele selskaber på seksten eller flere over to guider, hvilket er den rigtige instinkt: en enkelt guide med tyve cyklister på Berlins cykelinfrastruktur er ikke en tur, det er en trafikfare.
Hvis du hellere vil sove nær den nordlige bue og starte på dørtrinnet, dækker hotelsøgning i Berlin Prenzlauer Berg og Mitte, som begge bringer dig inden for få minutter fra Bernauer Straße.
Den indre by-strækning, hvor striben ligger under fortovet
Øst for centrum bliver Mauerweg en bytur, og grænsen overlever mest som en linje i belægningen. To stop retfærdiggør trafikken.
Tränenpalast (Friedrichstraße, Mitte) ligger direkte på ruten ved Spree, i glashallen, hvor østtyskere tog afsked med vestlige besøgende ved grænsekontrollen. Adgang er gratis, tirsdag til fredag 9.00-18.00 og weekender 10.00-18.00, lukket mandag. Tyve minutter indenfor leverer den menneskelige halvdel af historien, afskederne, som de udendørs strækninger ikke kan. Der er fri adgang, og det tager imod grupper, med guidede ture, der kan books gennem Haus der Geschichte, men indvendigt er der trangt, og selskaber på over cirka femogtyve bør gå ind i bølger.
East Side Gallery (Mühlenstraße, Friedrichshain) er den længste bevarede strækning nogetsteds og, endnu vigtigere, et sjældent stykke mur, der stadig står på sin oprindelige linje. Det er også det travleste punkt på hele ruten. Forvent tætte folkemængder ved de berømte paneler, og betragt lommetyve som en sikkerhed snarere end en risiko: få telefon og tegnebog væk, før du ankommer, ikke efter. Fortovsudvidelser planlagt langs Mühlenstraße kan visse steder indsnævre gangarealet, så cykl på den tilstødende sti i stedet for at trænge en cykel gennem fodgængertrængslen. Tidligt om morgenen er et helt andet galleri.
Syd gennem skoven og bøffelgræsmarken
Den sydlige bue er, hvor ruten holder op med at være en byvandring og bliver en rigtig cykeltur. Landschaftspark Rudow-Altglienicke (på grænsen mellem Neukölln og Treptow-Köpenick) er den enkeltstrækning, der bedst får dig til at forstå stripen som landskab frem for monument. Den gamle patruljeasfalt løber bred og åben gennem parken, bred nok til at cykle to ved siden af hinanden uden at nogen bliver nervøse, og nu græsser hyrdede bisoner på det område, som grænsetropperne holdt ryddet for sigtelinjer. Græsmarken er en sommerting; parken er gratis og åben døgnet rundt. Den lukkede også et af de sidste huller i Mauerweg, og derfor fremstår den sydlige bue nu som sammenhængende frem for improviseret.
Længere mod vest ligger Checkpoint Bravo (Grenzkontrollpunkt Drewitz/Dreilinden, i skoven ved den sydlige kant af Zehlendorf) det kontrolpunkt, som enhver vesttysk bilist skulle passere på transitruten, med en udstilling i det gamle grænsetårn. Det drives af frivillige og har kun åbent søndage, cirka 10:30 til 15:30, fra midten af maj til slutningen af oktober; den udendørs del kan besøges hele året. Adgang er gratis eller mod donation. Grupperedede ture koster €25 fast for op til tredive personer og €50 for større grupper, skoleklasser gratis, og alt skal bookes i forvejen hos foreningen. Planlæg den sydlige bue omkring en søndag, eller accepter, at du kigger på et lukket tårn udefra.
Broen og den anden bred
Glienicker Brücke (Wannsee, ved byens vestlige kant) er sløjfens psykologiske midtpunkt, selv når det slet ikke er det geografiske. Agenter blev udvekslet her i 1962, 1985 og 1986, broen bar en fungerende vejgrænse over Havel, og sømmen, hvor de to halvdele af malerarbejdet mødtes, er stadig læsbar, hvis du kigger efter. Det er en offentlig bro med brede fortove, gratis, altid åben, ingen begrænsning på gruppestørrelse. Kryds den langsomt. Stop i midten. Det er de to minutter værd, det koster dig.
I den anden ende ligger Villa Schöningen (Berliner Vorstadt, lige over broen) en Persius-villa, som i delingsårene sad strandet i grænsezonen og nu viser samtidskunst. Entré er €9, €7 reduceret, under 18 år gratis, kun fredag til søndag 12:00 til 18:00. Værelserne er små, behagelige for et dusin og akavede for en busfuld, og haven er gratis i åbningstiden og meget lettere, hvis I rejser flere. Hvis du vil opleve det, så byg cykelturen omkring en fredag-til-søndag-eftermiddag; der er ingen anden måde at fange det på.
Den vestlige del, som er den bedste at cykle
Den vestlige bue gennem Havel-søerne er den del, de fleste cyklister husker, og den del med flest lukkede døre. Tjek tre sæt åbningstider, før du tager af sted.
Heilandskirche Sacrow (Sacrow, på den vestlige Havelbred) er den mest gribende bygning på ruten. Den stod inde i dødsstriben i otteogtyve år, blev beskudt og udbrændt, og dens fritstående kampanile blev brugt som udkigspost. Nu er den på UNESCO-listen og restaureret, og skibet huser jævnlige koncerter. Entré er gratis, en donation er velkommen. Åbningstiderne følger sæsonen: cirka maj til august, onsdag og torsdag 11:00 til 16:00 og fredag til søndag 11:00 til 17:00; kortere åbningstider fredag til søndag i marts, april, september og oktober; kun weekender fra november til februar. Den er lukket mandage og tirsdage hele året. Vandre- og cykelgrupper er velkomne uden aftale.
Alexander Haus (Groß Glienicke, ved søen på byens vestlige kant) er den bedste enkeltfortælling på denne bue: fem familier gennem et århundrede på én grund, muren til sidst bygget lige gennem haven, og huset, som Thomas Harding skrev sin bog om. Ture er begrænset til femten personer og finder sted onsdage, søndage og den første lørdag i hver måned. Private grupper op til tyve koster €100 for de første tolv plus €7 for hver ekstra person; ellers er det en minimumsdonation på €7 pr. person, kun kontant på stedet. Forudbestilling er obligatorisk, og der er ingen drop-in, så dette besluttes dage før, du cykler, ikke på dagen.
Til frokost er Wirtshaus Moorlake (Moorlake, på Havelbredden neden for Wannsee) en kort skiltet afstikker fra bredstien og det eneste rigtige køkken i flere kilometer i begge retninger. Klassiske berlinerretter (Eisbein, Bollenfleisch), hovedretter cirka €18 til €28, åbent fra 11:00, lukket mandage og tirsdage om vinteren, november til midten af marts. Det er usædvanligt godt for grupper: tre selskabslokaler plus en terrasse, og de tager en booking telefonisk på +49 30 805 5809. Ring i forvejen, hvis I er mere end seks en sommerweekend.
Den ene strækning, du tilbagelægger til vands, er BVG-færgen F10 Wannsee–Alt-Kladow (MS Wannsee, drevet af Stern und Kreis), som er en del af den officielle rute og sparer en lang omvej inde i landet. Den kræver en almindelig BVG AB-enkeltbillet, og korttursbilletten er ikke gyldig; overfarten tager cirka tyve minutter. Der er tres cykelpladser, men cykler kommer kun med, hvis der er plads, og besætningen træffer den beslutning. En varm søndag kan en gruppe på ti virkelig blive stående på pontonen og se den sejle. Rejs uden for weekendens spidsbelastning, hvis I er mere end to eller tre cykler, og indregn en ekstra sejlads i planen.
Nordpå til det sidste tårn
Grenzturm Nieder Neuendorf (Hennigsdorf, på den nordlige bue ved Havel) er et af de allersidste overlevende kommandotårne på Berlins grænsering, og det rummer en grundigt undersøgt multimedieudstilling om Grænseregiment 38, den enhed, der bemandede denne strækning. Entré er gratis, cirka 6. april til 3. oktober, tirsdag til søndag og brandenburgske helligdage, 10:00 til 18:00. Trappen og kabinen er små, så send grupper op i hold frem for at stå i kø på trinene. Ture kan arrangeres gennem Hennigsdorfs byarkiv. Klatre op for at se den sigtelinje, som vagterne faktisk havde, og det er detaljen, der bliver hos dig: udsigten er udelukkende af ganske almindelig jord.
Praktiske ting
Mauerweg er gennemtrævlet af S-Bahn hele vejen rundt, og det er det, der gør en enkeltbuedag gennemførlig: cykl eller gå ud, tag et tog tilbage, ingen sløjfe påkrævet. Cykler kræver en særskilt cykelbillet i S- og U-Bahn og er forbudt i myldretiden på visse linjer på hverdage. F10-færgen er en normal rejse i AB-zone på samme billetsystem. Alt uden for bygrænsen (det nordlige tårn, landsbyerne ved den vestlige sø) ligger i zone C, så køb ABC, hvis din bue forlader Berlin.
Tag €40 til €60 i sedler og mønter. Alexander Haus er kun kontant på stedet, det frivilligt drevne tårn ved Checkpoint Bravo kører på donationer, og flere af køkkenerne ved søen er langsomme til at tage imod kort. Regn med, at kortet virker i centrum og ikke i skoven.
Ruten udendørs fungerer hele året; interiørerne gør for det meste ikke. Nogenlunde fra april til begyndelsen af oktober åbner vagttårnene, færgen sejler brugbart, og Mauerpark vågner. Søndag åbner flest døre (Checkpoint Bravo, Alexander Haus, loppemarkedet, karaoke), men bringer også de værste færgekøer og de tætteste folkemængder ved East Side Gallery. Mandag er den tomeste og den mest lukkede: Tränenpalast, Sacrow og Moorlakes køkken om vinteren er alle lukkede. For en cykeldag skal du afsætte otte timer til en bue på halvtreds til halvfjerds kilometer med fire stop, og starte senest klokken ni.
Selve ruten er gratis, og det er de fleste af dens bedste stop også: mindesmærket ved Bernauer Straße, pladsen ved Bösebrücke, East Side Gallery, bisonparken, det nordlige tårn, Litfin-tårnet, Tränenpalast og Sacrow-kirken. Realistisk dagpris for to personer på cykel er €30 for en lejecykel, omkring €10 til transport, €20 til €50 for frokost, €9 pr. person for Villa Schöningen, €7 pr. person for Alexander Haus. Regn med €60 til €120 for parret, hvor cyklen er den største post.
Tag vand og noget at spise med. De vestlige og sydlige buer går lange stræk uden noget åbent, og de gode køkkener holder restaurantåbningstider frem for døgnkioskens. For alt andet i byen, hvor du skal bo, og hvad du skal lave om aftenen, så start med Berlin-guiden.
